Forløst af flygelfabrikanten

Klangkammeret

Smadrede flygler?! Langsomme tangenter?! Franz Liszt var vild på så mange måder, at jeg i sidste episode slet ikke nåede omkring den vinkel, der måske fanger mig allermest. Igen handler det om at være fremme på beatet og operere på en måde, som mange af os mere forbinder med amerikansk pop og rock efter anden verdenskrig. Liszt var i tæt parløb med 1800-tallets gryende musikindustri, og det er mit kække postulat, at han (og vi) kan takke datidens teknologiudviklere for, at han opnåede sin status som Klaverets Konge.

Nørde-noter
De fleste former for direkte adfærdsanvisning ligger mig egentlig ret fjernt, men når målet er at få fortalt den gode (musik)historie, slipper jeg åbenbart gerne min indre gårdvagt løs i dannelsens navn. Afsnit 11 af Klangkammeret kan tjene som eksempel.

Oprindelig ville jeg have lavet et langt efterårs-afsnit om Franz Liszt i stort og småt, men klokken syv minutter i deadline fik jeg en klar fornemmelse af, at afsnit 10 ville stå skarpere, hvis det blev dedikeret til hans "Totentanz". Det ville passe med, at afsnittet kunne bruges som optakt ude på landets folkebiblioteker, hvor værket var på plakaten i oktoberudgaven af de klassiske lytteklubber, og så kunne jeg fordybe mig i de lidt smallere aspekter af flygelteknologiens mysterier i et selvstændigt afsnit. Ergo ligger der for første gang en episode af Klangkammeret klar, hvor jeg insisterer på, at det fulde udbytte kun opnås, hvis man har læst (dvs. lyttet) lektier først.

Al ironisk distance til side, så tror jeg faktisk, at ovennævnte "lidt smallere aspekter" er en berigelse af fortællingen om Liszt, og at de samtidig bidrager med noget, der osse kan give mening for andre end de allermest nørdede klaverentusiaster. Målet var at fortælle om en fortid - på samme tid både ret fjern og relativt tæt på - hvor ting, som vi tager for givet, måske var i rivende udvikling, måske var undervejs og måske slet ikke var tænkt på. Min fascination af perioden fra romantikken og frem til første verdenskrig handler i høj grad om præcis denne raske march mod det moderne, og det er faktisk svært for mig helt at gennemskue, hvor den slutter og glæden ved periodens musik som sådan tager over. Uanset håber jeg, at fascinationen og begejstringen er hørbar derude - og at den kan inspirere til yderligere musiklytning!

Der skal lyde en hjertevarm tak til min gode kollega Lena Koldsø for fransk reklamespeak (og for generel ad hoc frankofon assistance, når jeg skal have noget til at lyde plausibelt gallisk), og til vores lokale klaverstemmer Steen Hedegård, der bidrog med musikteknologisk bistand vedr. flygel-fagtermer.

Musik

• Franz Liszt: Totentanz - parafrase over "Dies Irae" for klaver og orkester v. Krystian Zimerman (Deutsche Grammophon, 1987)
• C.P.E. Bach: 12 variationer over "Les folies d'Espagne" med ærværdige Isolde Ahlgrimm ved cembaloet (Eterna, 1972)
• Franz Liszt: Zwei Koncertetuden, II: "Gnomenreigen", lagt på lakskive af ingen ringere end Sergei Rachmaninov (Victor, 1925)

Derudover er det som altid anslaget fra Claude Debussys "Voiles", der starter podcasten.

God lyttelyst!

/Mik