#66 De Vestindiske øer

Episode Arkiv - Dansk i ørerne - podcast

Hej, og velkommen til ”Dansk i ørerne”. Vidste du, at Danmark har været en kolonimagt og haft kolonier langt, langt væk fra Danmark? Det vil jeg fortælle om i denne episode, der handler om Jomfruøerne. Du kan finde teksten til episoden på podcastens hjemmeside. På www.buymeacoff.ee/danskioererne kan du støtte podcasten og finde ordlister til episoderne.

Jomfruøerne er en øgruppe, der ligger i det Caribiske hav, omkring 80 kilometer øst for Puerto Rico. De tre vigtigste af de amerikanske jomfruøer er Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Det er netop de tre øer, der engang hørte til det danske kongerige, og gik under navnet ”Dansk Vestindien” eller ”de vestindiske øer”. I midten af 1600-tallet begyndte danske skibe at sejle i det Caribiske hav. I år 1672 koloniserede danskerne den ubeboede ø, Sankt Thomas. Man begyndte at dyrke sukker på øen. Nogle år senere, i år 1718 begyndte danskerne også at bruge den ubeboede ø, Sankt Jan. I år 1733 udvidede danskerne deres koloniserede territorie endnu mere, da de købte øen Sankt Croix af Frankrig.

De tre øer udviklede sig meget forskelligt, bl.a. fordi øerne har forskellig natur. Sankt Thomas er en vulkanø, og jorden blev hurtigt udpint af sukkerhøsten. I stedet blev der skabt en velfungerende havn på øen. Ved denne havn opstod en ny by, kaldet Charlotte Amalie, der udviklede sig til øernes hovedstad. På et tidspunkt boede der så mange mennesker i Charlotte Amalie, at det faktisk var det danske kongeriges næststørste by. Sankt Jan er den mindste af øerne, og det gav nogle begrænsninger. Øen blev primært brugt til dyrkning af tobak, bomuld og sukker. Sankt Croix er relativt flad, og derfor særdeles velegnet til dyrkning af sukkerrør. På Sankt Croix ligger også to byer. Christiansted ligger på den nordøstlige kyst, mens Frederiksted ligger på den vestlige side af øen.

For danskerne var De Vestindiske Øer et handelseventyr, der gav mulighed for masser af sukkereksport. Men der er også en dyster fortælling om danskernes kolonisering af øerne. Nemlig brugen af slaver. Selvom øerne var danske, bestod øernes befolkning hovedsageligt af slaver. Der var to grupper af slaver: slaver fra Afrika, som danskerne selv transporterede til øerne, eller lokale slaver, der var født i området. I år 1755 var der 32.000 slaver på øerne, men kun 4.500 frie indbyggere. De fleste slaver arbejdede hårdt i sukkermarkerne, mens andre arbejdede som tjenestefolk eller håndværkere. Slaverne var ejet af ejere og havde absolut ingen rettigheder. Nogle enkelte slaver lykkedes med at købe sig selv fri, og fik titel af ”frineger”. Men ellers var den eneste vej ud af slaveriet at flygte. Derfor opstod der flere gange ”slaveoprør”, hvor slaverne gik sammen og gjorde modstand. Det skete bl.a. på øen Sankt Jan i år 1733, hvor slaverne overtog kontrollen med øen. Det tog danskerne hele otte måneder at nedkæmpe oprøret og tage magten tilbage.

Det vigtigste slaveoprør skete i år 1848. På det tidspunkt havde briterne allerede ophævet slaveriet i deres kolonier, og den danske konge havde året før besluttet at udfase slaveriet hen over en periode på 12 år. Da slaverne gjorde oprør på Sankt Croix, valgte den lokale generalguvernør, Peter von Scholten, at erklære slaverne for frie, uden at spørge nogen om lov først. Og dermed blev slaveriet ophævet i år 1848.

Efter slaveriet var blevet ophævet i år 1848 var det blevet en dårligere og dårligere investering for Danmark. Flere gange overvejede man at sælge øerne. Den mest oplagte køber var USA. Både fordi øerne ligger meget tættere på USA, men også fordi USA var De Vestindiske Øers største handelspartner. I år 1902 var USA tæt på at købe øerne, men salgsaftalen blev ikke godkendt af de danske politikere.

Øerne gennemgik nogle hårde år med dårlig økonomi i starten af 1900-tallet. Det blev svært at skaffe nok arbejdskraft til plantagerne efter slaveriets ophævelse. Under 1. verdenskrig begyndte arbejderne at strejke for at få bedre arbejdsvilkår, og de organiserede sig med David Hamilton Jackson i front. Det var også under 1. verdenskrig at man endelig blev enige med USA om at sælge øerne. Det var faktisk første danske folkeafstemning nogensinde, så alle stemmeberettigede danskere var direkte med til at beslutte om øerne skulle sælges. Salgsaftalen fik et flertal ved folkeafstemningen og i år 1916 købte USA De Vestindiske Øer af Danmark for knap 100 millioner kroner. Som en del af aftalen skulle USA også anerkende at Grønland hørte til Danmark. Befolkningen på øerne blev ikke spurgt hvad de helst ville. Den 31. marts år 1917 blev øerne officielt overdraget til USA og skiftede navn til ”United States Virgin Islands”.

Selvom det er mere end 100 år siden danskerne solgte Jomfruøerne, er der stadig mange spor af den danske kolonitid. Bl.a. har USA valgt at beholde de danske by- og gadenavne, og du kan derfor stadig besøge byen Charlotte Amalie, eller gå en tur på Dronningens Gade. På Sankt Jan er der også stadig en del spor fra det brutale slaveoprør i år 1733. Øernes tropiske klima gør dem til et populært turistmål for især krydstogtskibe.

Danmark har faktisk også haft kolonier i både Indien og Afrika, men det kan jeg fortælle om i en anden episode. Hvis du synes at denne episode var spændende, vil jeg også anbefale episode 49, der handler om da Danmark og Norge var et samlet rige. Tak fordi du lyttede med!

Indlægget #66 De Vestindiske øer blev først udgivet på Dansk i ørerne - podcast.