Soloalbum efter 40 år - korsanger Lei Moe helt fremme i lyset

59:42
 
공유
 

Manage episode 286611227 series 2473082
Player FM과 저희 커뮤니티의 Mediano Music 콘텐츠는 모두 원 저작자에게 속하며 Player FM이 아닌 작가가 저작권을 갖습니다. 오디오는 해당 서버에서 직접 스트리밍 됩니다. 구독 버튼을 눌러 Player FM에서 업데이트 현황을 확인하세요. 혹은 다른 팟캐스트 앱에서 URL을 불러오세요.
Hvad gør man, når Corona betyder, at ens chef, Bob Dylan må aflyse sin turne i Japan? Man medvirker da bare på danske Lei Moes nye album Lei Moe. Historien om, hvordan guitaristen Bob Britt - der også har spillet sammen med bl.a. John Fogerty og Leon Russell - endte med at lægge sit cool, tilbagelænede guitarspil på Moes ’Won’t Let Go’ kan du høre i denne podcast. Også guitarkongen Knud Møller, Allan Mortensen og skuespilleren Troels Lyby medvirker på den nye plade, der hylder rødderne i soul, funk og bluesrock. Mange husker sikkert Lei som korsanger, som regel sammen søsteren Lupe, på hele 14 forskellige Melodi Grand Prix-sange – og som deltagere otte gange i Det internationale Melodi Grand-prix. Bl.a. den aften i Stockholm for 21 år siden, da Brdr. Olsen vandt. - Sandsynligheden for at have set eller hørt Lei Moe er stor. Hun medvirker på næsten 1.700 danske indspilninger. Om det er Danmarksrekord vides ikke, men det ligner. - Historien om Lei Moe, der har rødder i Danmark og på Samoa og Hawaii langt ude i Stillehavet, begynder i en af Los Angeles’ snavsede forstæder. Men da en fætter blev skudt, flyttede Leis mor med sine tre børn straight outta Compton og hjem til Danmark, hvor Lei, Lupe og bror Lanni dannede Skunk Funk. - Det er historien om at vægte familien over alt andet. - Det er også historien om at sige nej på de rette tidspunkter, når en international producer vil have sangerinden til at stønne som Donna Summer. - Samtidig historien om at slippe frygten for ordet nej. En frygt musiker og producer Morten Wittrock har hjulpet hende af med. For det er i høj grad hans ære, at 66-årige Lei nu springer ud med en plade på et tidspunkt, hvor hun egentlig troede, at hun var gået på pension. - PS: Nej, det er ikke Lei, der er mor til Joey Moe. Men han kalder hende Mor 2. ’Lei Moe’ udkommer den 9. april. Du kan høre podcasten her:

212 에피소드