Podcast 186 (GODZILLATHON!)

2:13:49
 
공유
 

Manage episode 251263222 series 1276702
Player FM과 저희 커뮤니티의 Casper Christensen and Filmnørdens Hjørne 콘텐츠는 모두 원 저작자에게 속하며 Player FM이 아닌 작가가 저작권을 갖습니다. 오디오는 해당 서버에서 직접 스트리밍 됩니다. 구독 버튼을 눌러 Player FM에서 업데이트 현황을 확인하세요. 혹은 다른 팟캐스트 앱에서 URL을 불러오세요.

Da Hjørne-redaktør Casper pludselig fik sin nyerhvervede bluray-udgivelse nr. 1.000 fra Criterion Collection ind ad døren, stod en ting pludselig klart for ham: "Hvis ikke ikke jeg ser disse 15 Godzilla-film i streg, så får jeg dem aldrig set." Således blev idéen om GODZILLATHON født og planerne blev hurtigt lagt.

Fra lørdag d. 21 december kl. 12.00 skulle Casper og Hjørnevært og Kultkælder-vogter Niels Paridon se de første femten Godzilla-film ud i en køre. Med 10 minutters pause mellem hver film ville ekspeditionen være fuldendt d. 22. december kl. 11.55. Der var altså plads til 5 minutters forsinkelse på et døgn.

Hver pause skulle bruges på at optage mindst fem minutters lyd til denne episode, men derudover blev hele seancen også streamt live og uafbrudt på Facebook, så lyttere og nysgerrige kunne tjekke ind på ekspeditionen.

Eneste ubrydelige regel var, at mindst en af Hjørneværterne skulle se film på samme tid. Således kunne den anden gå på toilettet eller forberede lidt mad i køkkenet undervejs.

Derudover fik de to film-opdagelsesrejsende følgeskab af en række gæster/pacere, der kom med næring af både fysisk og social art. Lytter Thomas Borgstrup kom forbi med sushi til aftensmad, instruktør Ask Hasslebalch fulgte projektet helt ind i de mørke nattetimer og lytterne Benjamin Pedersen og Rikke Rimmer kom forbi med morgenmad søndag morgen.

Du skal nu opleve disse 24 timer komprimeret ned på 2. Du vil blive ført ind i Godzilla-filmenes verden og få indtryk af, hvordan det er at se disse film en efter en efter en. Rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen, Casper, Niels & Godzilla

294 에피소드